Natten mellem lørdag og søndag, sidste weekend i november, blev Digterparken indhyldet af sæsonens første snefald. Det var en ualmindelig tung sne der faldt, og den har kostet betragtelige skader, med mange brækkede træer, grene og buske.
Dagen efter snefaldet iværksatte bestyrelsen nedskæring af brækkede grene, som kunne udgøre en risiko for de færdende i området. Alle disse grene/stammer ligger nu hulter til bulter i området og giver desværre et rodet præg. Da akut bortkørsel af affaldet vil medføre ødelagte grusstier (blød jord), har bestyrelsen besluttet at lade det ligge til starten af det nye år.
Det begrundes i, at så snart der kommer frost, og underlaget bliver fast, har bestyrelsen entreret med en skoventreprenør, der kommer og rydder op i "skovarealerne", nord for legepladsen (skovsøen) og syd for kanalen (Digtersøen og Kanalsøen). I samme forbindelse vil alle de nedfaldne grene mv., som følge af snefaldet i november, blive omdannet til flies.
Det er både økonomisk og praktisk den bedste løsning, og så må vi væbne os med lidt tålmodighed indtil da.
Glædelig jul
Bestyrelsen